Ronnie Andersen

Ronnie var lidt sejere end de andre. Det syntes han i hvert fald selv. Skolen gad han ikke og droppede ud. Det samme med den kristne efterskole. Og tiden på kostskole blev blandet med druk og ballade, inden han som ung mand sank ned i en københavnsk cocktail af tilfældig sex og hårde stoffer.

41-årige Ronnie Andersens opvækst er som taget ud af en bog. Men det er faktisk omvendt.

Da han endelig opdagede, at han ikke var så sej, som han gik og troede, lykkedes det ham at skrive en ungdomsroman med baggrund i sit eget liv.

Ronnie Andersen skriver uden sentimentalitet eller moraliseren – om menneskeligt forfald, fortrængning og fortabelse.

Ronnie Andersen vil derudover fortælle om et liv på og uden stoffer og hvordan det var at vokse op som ordblind og grænsesøgende, og hvordan han bruger sine følelser og egne oplevelser i det, han skriver.